Kender du de forskellige kaffetyper?
Få et overblik over de forskellige kaffetyper
Kaffe er en videnskab. Kaffens smag afhænger nemlig både af bønnernes oprindelse, ristningen, måden vi maler dem på, vandkvaliteten, hvordan vi brygger kaffen og hvilken maskine, vi bruger. Derudover har mængden af tilsat mælk og vand en stor betydning for drikkens intensitet og tekstur.Herunder gennemgår vi 12 klassikere på kaffekortet og rangerer styrken på en skala fra 1-7 kaffebønner, hvor 7 er den mest intense. Det giver jer et godt grundlag for at give restaurantens, caféens eller kaffebarens gæster en kaffeoplevelse i særklasse samt yde god rådgivning til kunder, der endnu ikke har fundet deres favoritdrik blandt de forskellige kaffevarianter på menukortet.
